top of page

Sydfyns musikforening

Sydfyns Musikforening er en nyetableret musikforening med passion for klassisk musik. Foreningen præsenterer klassiske koncerter, herunder opera og andre musikalske arrangementer, der tiltrækker et nyt og bredere publikum til den klassiske musik, herunder ikke mindst et yngre publikum.

 

Foreningen vil bl.a. opnå dette gennem et program, der afspejler mangfoldigheden i den klassiske musik. Programmet for premieresæsonen 2024-2025 præsenterer således både musik på allerhøjeste niveau, bl.a. fra Den Kongelige Opera og solister fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium men viser samtidig også bredden af den klassiske musik. Publikum kan høre alt fra den klassiske musiks tidløse favoritter til nyskabende moderne musik samt koncerter, der kan nydes af hele familien. Sidst men ikke mindst lægges der vægt på, at koncerterne gennemføres i en afslappet og uformel atmosfære, så alle føler sig velkomne.

 

Sydfyns Musikforening blev dannet i april 2024.


Foreningens hjemsted er ”Kulturgården”, som er smukt beliggende på Thurø 8 km. fra Svendborg centrum. Gården har en selvstændig koncertsal, som netop er istandsat til formålet og med plads til 60 publikummer. Enkelte koncerter vil blive afholdt i Vor Frue Kirke i Svendborg og i den lokale Thurø Kirke, alt efter hvad der klæder musikken bedst.

​

Koncerterne er åbne for alle, vi ønsker jer hjerteligt velkommen! 

​

Sydfyns Musikforening
Cvr:44794632
Grastenvej 202
5700 Svendborg
kontakt@sydfynsmusikforening.dk
+45 52726647

bottom of page